OM RESET ESSENTIALS

RESET ESSENTIALS er skabt for at bringe velvære og fordybelse ind i hverdagen med rene æteriske olier. Vores produkter er udviklet til at skabe den rette stemning, uanset om du søger ro, energi eller fokus, og
kan bruges både i hjemmet, i saunaen og overalt hvor du ønsker naturlige dufte.

Idéen kom fra vores stifter Katrina, erfaren saunagusmester, der savnede olier som både var rene og virkningsfulde – så hun besluttede at skabe dem selv. Hver olie er udviklet og testet i hendes egne saunagus for at sikre kvalitet og effekt.

I dag er vi tre partnere, der driver RESET med samme ambition: at tilbyde olier og produkter, som hjælper mennesker med at finde balance, nærvær og et øjebliks reset i en travl verden.

RESET handler om mere end dufte. Det er et bevidst øjeblik, hvor du giver slip, trækker vejret dybt og genfinder din indre ro og det er netop denne følelse, vi ønsker at dele og inspirere andre til at mærke.
FEEL THE RESET.

VORES FILOSOFI

RESET handler om at genfinde forbindelsen til dig selv og til naturen gennem rene æteriske olier, der støtter både krop og sind i at finde balance. Vi tror på, at et reset ikke behøver at være stort eller dramatisk, men kan være et enkelt øjeblik, hvor du giver slip, trækker vejret dybt og lader roen vende tilbage. Det er en bevidst pause i en verden, der konstant kræver mere, et lille ritual, der hjælper dig med at mærke dig selv og dine sanser på ny.

VORES OLIER

Vores første kollektion af æteriske olier er udviklet ud fra RESET ENERGI HJULET, som samler spændingsfeltet mellem yin og yang, maskuline og feminine kræfter, lys og skygge, handling og hvile. På højre side finder du de maskuline energier, dynamiske og fremadskuende, mens de feminine energier på venstre side er bløde, nærende og indadvendte.

Hver olie har sit eget navn og udtryk, som afspejler dens essens og virkning. Forestil dig fx RISE og DREAM som et harmonisk par: RISE vækker sanserne, løfter din energi og bringer klarhed til dagen, mens DREAM omslutter dig i ro, åbner for eftertanke og giver plads til hvile.

ENERGI HJULET er tænkt som en guide til at finde den duft og stemning, der passer til dig i øjeblikket. Uanset om du har brug for styrke og fokus eller ro og nærvær, kan vores olier hjælpe dig til at skabe den atmosfære, der føles rigtig.

I ESSENTIAL NOTES finder du artikler, hvor du kan dykke dybere ned i vores olier og lære mere om deres egenskaber, deres indbyrdes balance og hvordan de kan støtte dig i forskellige stemninger og behov.

Vi har desuden udviklet enkelte blandinger, som står uden for et hjul, samt rene olier, vi nøje har udvalgt på grund af deres særlige egenskaber og unikke kvaliteter. De er valgt fordi de understøtter vores filosofi om balance, nærvær og et øjebliks reset – og fordi vi tror på, at naturens dufte kan noget helt særligt, når de bruges med omtanke.